Fastansat Fuldtid JobPublic Kommunale stillinger Kommune Amt & Stat Kun stillinger der kræver erfaring Øvrige Medicin Sundhed & Omsorg Rødovre Kommune Social- & ungdomsarbejde StepStone Tidsbestemt
Tine afslutter nu sin diplomuddannelse, og derfor søger Børne- og Familieafdelingen en vikar til at holde hendes velpassede sagsplads ved lige.
Vi skal derfor bruge en erfaren vikar, som kan gå lige ind i jobbet i tiden 6. september til 22. oktober 2010 i 18 timer om ugen fordelt på tre arbejdsdage.
Du får sagsbehandlende funktioner i familier med børn og unge med særlige behov, primært opgaver af akut karakter. Der er tale om et kort vikariat med en særdeles velpasset sagsstamme, hvor sædvanlig rådgivers fravær er planlagt.
Vi forventer
Du har grunduddannelse som socialrådgiver eller formidler, og gerne med nogle års erfaring før eller efter din uddannelse. Arbejdet med familier og børn og unge fordrer nemlig en vis modenhed og erfaring.
Vi søger en person, der kan fremme det konstruktive samarbejde med forældrene, og være positiv overfor udsagn som: støtte til barnets forbliven i familie og nærmiljø, forældresamarbejde, forældrene er ansvarlige for deres børn, og du skal møde og tale med alle de børn, du arbejder med. Du skal dog også være parat til at handle i sager, hvor forældrene ikke formår at skabe de fornødne rammer for deres børn også selvom det ikke kan ske i et samarbejde.
Endelig forventer vi, at du bidrager med et godt humør og en positiv livsindstilling til et fortsat godt arbejdsmiljø i afdelingen.
Børne- og Familieafdelingen består af
To rådgivergrupper med fem og seks rådgivere plus en handicapgruppe med fire rådgivere.
Vi har også egen Familiepleje, Familiebehandlingstilbud med psykologer og familiekonsulenter, Fødselssamarbejde, Skole-socialprojekter, og særlige støttende tilbud for unge samt til småbørnsfamilier og en ungdomspension. Derudover har vi et tæt samarbejde med PPR, sundhedsplejen, skoler og daginstitutioner både i sager af konsultativ art og i konkrete individuelle sager. Ledelsen består af en afdelingschef og to faglige ledere.
Der er faglig støtte til rådighed i dagligdagen ved faglige ledere, samt ugentlige gruppemøder med faglig sagsdrøftelse.
Endelig har vi et sekretærteam på fire, der har en række administrative opgaver i afdelingen.
Ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne i den lokale løndannelse.
Mere information
Du kan kontakte faglig leder Annegrete Reindel efter den 4. august 2010 på telefon 36 37 73 66.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 12. august 2010. Send den med eksamensbeviser, CV og andre relevante bilag til Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller på e-mail rk@rk.dk. Mærk ansøgningen / skriv i emnelinjen: Personaleafdelingen /10.03717.
Tjek vores jobannoncer på mobilen - sms RKJOB NU til 1969 - rk.dk altid ved hånden
| Virksomhed |
Rødovre Kommune |
| Jobannonce |
Erfaren rådgiver til kortvarigt vikariat |